Fremtidens byer kommer til at se anderledes ud. Verdens befolkning vil nå 9,8 millioner inden 2050, og derfor kommer der til at være flere mennesker i byerne. Det skaber udfordringer, men samtidig også nogle spændende visioner for, hvordan fremtidens byer skal se ud.
Vi bliver flere og flere mennesker i byerne. Det betyder, at vi er flere, der må deles om pladsen, og vi derfor må gentænke måderne, vi bruger vores udendørsområder på. Det kræver smart og innovativt byrumsinventar, som tilgodeser de nye behov, og som gør det både rart, nemt og sjovt at bevæge sig rundt i vores urbane områder – også i fremtiden. Her er out-sider a/s én af de førende producenter, som skaber innovativt og funktionelt byrumsinventar, der er designet til at passe til fremtidens byer. Herunder kan du læse om nogle af de trends, som vil påvirke fremtidens byer og fremtidens byrumsinventar.
Progressivt dansk byrumsinventar
Den danske minimalistiske og funktionelle arkitektur har længe været en inspiration for andre lande. På samme måde bliver der i Danmark også skabt nytænkende, smart og inspirerende byrumsinventar. Her handler det om, at byer skal indrettes til mennesker, så de inviterer os til virkeligt at bruge vores fælles udendørsområder og socialisere med menneskene omkring os. Byrumsinventar fra out-sider a/s er et eksempel på innovativt, lækkert og funktionelt dansk byrumsinventar. De skaber inventar, som er baseret på en vision om at ville pirre sanserne og udfordre det eksisterende med nyt og modigt byrumsinventar.
Optimering af urbane områder
I fremtiden skal byrumsinventar designes med større fokus på at skabe flere siddepladser. Vi bliver nemlig flere og flere mennesker i byerne, så der er brug for løsninger i byrummet, som udnytter pladsen og som gentænker måderne, de urbane områder bruges på. Out-sider a/s har blandt andet skabt forskellige picnic møbler i højtrykslaminat, som er designet til at give mange pladser i en social formation, hvor vi bliver inviteret til at interagere med vores medmennesker. Flere af produkterne er desuden multifunktionelle. De tilbyder eksempelvis modulære elementer, som kan kombineres på forskellige måde, og som giver uendelige muligheder for kreativ og social interaktion og både kan bruges til leg og til at sidde på. I deres sortiment har de også en sidepullert, som både fungerer som siddepladser i byrummet, og som om aftenen derudover lyser flot op i bymiljøet med atmosfærisk lys.
Cirkulære økonomier
Cirkulær økonomi er idéen om en økonomi, hvor man forlænger produkters livscyklus. Det betyder, at byer skal gøre en indsats for at udnytte, genbruge og genanvende ressourcer. Med udgangspunkt i principper om at ville dele og genbruge, vil man se, at byer vil forsøge at formindske affald i byen. Et eksempel på cirkulær økonomi er f.eks. urban farming, som man allerede har set i København. Det er en form for bylandbrug, hvor man udnytter pladsen til at dyrke og gro mad. F.eks. har man urban farming på ØsterGro, som er en tagfarm i København.